Fermacell Powerpanel
FERMACELL Powerpanel pladerne er cementbundne, glasfiberarmerede plader med lette tilslagsstoffer, som kan anvendes direkte som udvendige facadeplader til påføring af FERMACELL Letmørtel pudssystem. Pladerne har en cementgrå farve.
På pladekanterne ses tydeligtsandwichstrukturen med det mørke lette tilslag af ekspanderet ler i mellemlaget.
Pladerne har en glat overflade på den synlige side, mens bagsiden er let bølget eller slebet (til overholdelse af anførte tykkelsestolerancer).
Tilslagene af ekspanderet ler og glasskumsgranulat har en lav vægt, og FERMACELL Powerpanel pladerne er derfor relativt lette.
Alligevel er de meget robuste, dels på grund af ingredienserne med høj trykstyrke,og dels på grund af glasfiberarmeringen, der giver høj træk-styrke.
For at forhindre kapillar vandoptagelse i pladerne og samtidig bevare vanddamp gennemtrængeligheden forsynes pladerne ved fremstillingen med et hydrofoberingsmiddel, der fungerer ved at hydrofoberingsmidlet lægger sig som et meget tyndt lag på cellevæggene i pladen og gør overfladen vandafvisende.
Materialesammensætningen i FERMACELL Powerpanel er mineralsk, dvs. pladerne indeholder ingen brændbare eller organiske bestanddele.
Powerpanel er klassificeret i brandklasse A1.
Arbejdsmiljø og genanvendelse
Bearbejdning af FERMACELL Powerpanel – savning, boring osv. – udgør ingen sundhedsrisiko, da der udelukkende anvendes glasfibre af ukritiskstørrelse iht. WHO anbefalinger.
Glasskumsgranulatet i dæklagene består af 100% genbrugsglas.
Pladerne kan genbruges 100% som mineralsk byggemateriale og kan via genbrugsanlæg kanaliseres tilbage i materialekredsløbet som beton / murbrokker.
Deponering på genbrugsplads skal foregå i samråd med personalet på stedet.
Produktion
Ved starten af produktionslinien sprøjtes de enkelte lag i sandwichpladerne i de klargjorte forme (støbe- og sprøjteproces). Først påsprøjtes det nederste dæklag (se fig. 1.2). Via en doseringsstation hældes mellemlaget med ekspanderet ler og beton ovenpå og fordeles jævnt og glat. Det øverste dæklag sprøjtes på en folieholder og påføres de eksisterende lag vådt-i-vådt. Ved hjælp af folien frembringes den tidligere nævnte let bølgede pladeoverflade.
Dæklagene i pladerne armeres med godkendte alkaliresistente glasfibre på ca. 50 mm længde.
Når Powerpanel pladerne er hærdede, fjernes folien, og pladerne udtages af formene (se fig. 1.3). Til sidst transporteres pladerne til tørring. For enden af produktionslinien tilskæres Powerpanel pladerne til standardmål og placeres på paller (se fig. 1.4), hvorefter de overføres til emballering og forsendelse.
Godkendelser og egenkontrol
FERMACELL Powerpanel består af mineralsk materiale, som ikke er brændbart og klassificeret i brandklasse A1.
Pladerne tåler vedvarende temperaturer på op til 100 grader.
Vi kontrollerer selv løbende kvaliteten af FERMACELL Powerpanel (egenkontrol), og derudover foretages der løbende kontrol i forbindelse med aftaler med anerkendte materialeprøvnings-institutter (fremmedkontrol). Det betyder, at FERMACELL Powerpanel altid leveres med Ü-mærke iht. de tyske bestemmelser om bygningsmaterialeproduktion. Ü-mærket findes på pallesedlerne med Powerpanel.
Statik
Powerpanel H2O er ikke testet for evnen til at optage statiske kræfter, og skivebæreevnen af pladerne kan derfor ikke dokumenteres. Udføres facaden med Powerpanel HD som vist i afsnit 3 kan bygningens statiske kræfter optages af facadepladen iht. den tyske godkendelse Z-9.1-510.
Opbevaring og transport
FERMACELL Powerpanel leveres liggende og emballeret på paller. En palle indeholder som standard 30 plader. Pladerne skal opbevares fladt på et jævnt underlag. Opbevaring af pladerne på højkant kan forårsage deformation og kantbeskadigelse. Da pladerne er modstandsdygtige over for frost og vand, kan de opbevares i det fri. Af hensyn til den senere overfladebehandling og for at undgå tilsmudsning på byggepladsen bør pladerne tildækkes med presenning eller lignende.
Ved opbevaring af pladestablen på etagedæk skal dækkets bæreevne kontrolleres. Horisontal pladetransport kan foretages med løftevogn eller anden pladetransportvogn. Enkeltplader skal altid bæres på højkant.
Manuel håndtering forenkles ved anvendelse af løfteværktøj. Er disse ikke til rådighed, bør man som minimum anvende handsker.
Pallerne er engangspaller
