AESTUVER Brandbeskyttelsesplader

Pladens opbygning:
fermacell AESTUVER pladen er lavet af sand, cement, glasskumsgranulat og alkaliresistente glasfibre. Glasskumsgranulatet er meget luftholdigt, og vejer dermed kun 1/10 af hvad sandet vejer, hvilket bidrager til pladens lave vægt. I hele pladens tværsnit er den armeret med løse glasfibre. Dette giver pladen en høj styrke, og holder effektivt sammen på pladen i tilfælde af brand.

Robust plade
fermacell AESTUVER pladens robuste opbygning gør den velegnet til montage de steder, hvor der forventes daglig slitage på overfladerne. Pladen kan monteres i eks. gangarealer, i produktionslokaler, I udendørs miljø mv. 
fermacell AESTUVER pladens uorganiske og vejrbestandige opbygning gør, at den ikke nedbrydes af vand og frost. Dog er pladen ikke vandtæt, og derfor skal den bagvedliggende stålkonstruktion korrosionsbeskyttes, og der skal benyttes korrosionsbeskyttede skruer til montagen. AESTUVER pladen kan evt. pudses med fermacell letmørtel (Pudssystem), hvis der ønskes en ensartet pudset overflade. Læs mere om dette i ”fermacell Powerpanel facader” brochuren.

Lager og transport
Pallerne med fermacell AESTUVER placeres på et plant underlag. Selv om pladerne ikke er stærkt sugende anbefales det at pladerne afdækkes, af hensyn til tilsmudsning og ønsket om et ensartet udseende. Transporteres pladerne enkeltvis skal de bæres så de vender på højkant.

fermacell AESTUVER