Nyheder

Højt til loftet i luksusboliger i historisk ramme

En fredet tidligere logeejendom i det indre København er i gang med at blive omskabt til 47 luksuslejligheder. Fredningsbestemmelser har betydet, at nogle af dem får ualmindeligt højt til loftet. Det har arkitekterne udnyttet til særlige rumløsninger.

Der er tale om langt mere end afslutningen af en almindelig ombygnings- og renoveringsopgave, når en markant og historisk byejendom i hovedstaden snart dukker frem fra stilladser og mandskabscontainere efter flere års ualmindeligt omfattende ombygningsarbejde. I bogstavelig forstand er der opført et helt nyt hus bag en gammel facade i Klerkegade i det indre København.

Forklaringen på den meget gennemgribende ombygning af den ellers fredede bygning opført i 1860’erne som domicil for logebroderskabet Den Danske Frimurerorden er en brand, der var tæt på at lægge bygningen fuldstændigt i ruiner. I sommeren 2015 var en ombygning af ejendommen til luksusejerlejligheder gået i gang. Men en pyroman, der siden tilstod og blev dømt for denne og en række andre ildspåsættelser, satte ikke blot projektet i stå, men gjorde det nødvendigt at gentænke det fuldstændigt.

Facade satte dagsordenen

Alligevel var det bygningens overlevende facade, der kom til at sætte dagsordenen for arkitekturen. Det fortæller Kim Risager, seniorpartner i arkitektvirksomheden Arkitema, som har tegnet de i alt 47 lejligheder i størrelser fra cirka 110 til 215 kvadratmeter.

- Det er meget tydeligt, at bygningen er opført til et helt andet formål. Mange af de oprindelige rum er sale med seks meter til loftet, og vinduerne er dimensioneret tilsvarende stort. Det har vi ikke kunnet ændre, og derfor er der ikke lavet egentlige ekstra etageadskillelser, selv om loftshøjden giver mulighed for det, forklarer Kim Risager.

I stedet har Arkitema udnyttet noget af den store loftshøjde til hemslignende indskudte etager, der dels øger det brugbare boligareal, dels giver mulighed for anderledes rumindretninger.

Mange skillevægge

Den eksklusive boligejendom, der bliver resultatet af ombygningen, har fået navnet Salomons Palæ. Navnet refererer til den vise Kong Salomon som inspiration til efterstræbelsen af højere selvindsigt, et centralt element i frimurernes aktiviteter. Konverteringen af det gamle logedomicil med relativt få - men meget store - rum til moderne luksuslejligheder har foruden nye etagedæk, trappeopgange og elevatorer krævet mange skillevægge.

En stor del af dem er udført i fibergipsplader fra fermacell. Det har resulteret i skillevægge i en kvalitet, der lever op til den høje standard i de øvrige materialer og løsninger i Salomons Palæ. Samtidig har valget af stærke fibergipsplader i et let håndterbart format været med til at effektivisere den logistik, som altid er en udfordring, når der skal foretages store ny- eller ombygninger i tæt bebyggede bymiljøer.

- Når der er begrænset mulighed for at opbevare materialer, og transport er besværlig og tidkrævende, efterspørger entreprenørerne rationelle løsninger. I Salomons Palæ er der samtidig stillet krav om materialer i høj kvalitet. Det har vi kunnet opfylde med fermacell, siger projektrådgiver Peder Hauch fra Fermacell Scandinavia.

Efterspørger kvalitet

Fra den tyske producents skandinaviske base i Gedved i Østjylland koordineres aktiviteterne på alle de skandinaviske markeder, inklusiv de nordatlantiske øer. Her oplever Peder Hauch og hans kollegaer en stigende efterspørgsel på kvalitetsløsninger til lette skillevægge, både i nybyggeri og i forbindelse med ombygning og renovering.

- Vi har traditionelt haft et stort salg til modulhusbyggerne, som prioriterer meget robuste konstruktioner på grund af håndteringen af store og tunge vægelementer. I dag er efterspørgslen mere sammensat, og vi sælge mere og mere til både nybyggeri, ombygnings- og renoveringsprojekter. Den væsentligste forklaring på det er, at flere bygherrer også kigger på den langsigtede økonomi. Det får dem til at prioritere holdbare materialer, som på langt sigt giver lavere driftsomkostninger i form af færre reparationer. Desuden betyder solide materialer bedre daglige brugsegenskaber, for eksempel at man uden problemer kan hænge ting op på væggene, siger Peder Hauch.

Omtumlet liv for klassisk ejendom

Det er langt fra hele Salomons Palæs godt 150 år lange levetid, der har været præget af respekt for den omhu, den oprindelige bygherre, logebroderskabet Den Danske Frimurerorden, lagde for dagen, da byggeriet gik i gang i 1867.

I 2015 lagde en pyroman således næsten palæet i ruiner, da han en tidlig sommermorgen gik ind i bygningen, der på det tidspunkt var under ombygning, og startede en brand. Kun med nød og næppe lykkedes det at redde ydermurene, mens det indre stort set gik til. Men også før den ødelæggende brand, havde bygningen lagt mure til lidt af hvert.

Da Den Danske Frimurerorden i 1920’erne have fået behov for mere plads og opførte et nyt såkaldt stamhus på Blegdamsvej på Østerbro i København, blev det oprindelige hus i Klerkegade i det indre København hjemsted for en biograf.

Efter en ombygning i begyndelsen af 1970’erne blev bygningen taget i brug af Musikvidenskabeligt Institut under Københavns Universitet. Men på trods af de kulturelle brugere blev der i musikinstituttets tid angiveligt ikke udvist nogen videre veneration for de historiske rammer, som blandt andet blev forsynet med nedsænkede lofter.

I 2013 flyttede de musikstuderende ud, og bygningen blev solgt til ejendomsudviklingsselskabet Domis, der står bag en igangværende ombygning til ejerlejligheder i luksusklassen.