Nyheder

Nyt akustik-design introduceres på Building Green

På den bæredygtige byggeevent Building Green løftes sløret for endnu et produkt i fermacell-familien: akustikpladen repeat indgår i den æstetiske akustik-løsning fermacell ACOUSTIC, der forener bæredygtighed, funktionalitet og æstetik.

Med et naturligt indhold af naturlige råstoffer, høj egnethed til genbrug og lang holdbarhed er fibergipsplader fra fermacell et oplagt valg, når man skal bygge bæredygtigt.

Fordelene ved fermacell er der stadig flere, der får øjnene op for, og man kan selv få syn for sagen, når fermacell endnu engang udstiller på årets Building Green-event i Forum.

- Vi oplever stor interesse for løsninger med lavt materialeforbrug, effektiv logistik og lave vedligeholdelsesomkostninger på lang sigt. Det er områder, hvor fermacell er langt fremme, og det får flere og flere øjnene op for, siger Peder Hauch, som er projektrådgiver hos fermacell.
 

Nyt produktdesign i fermacell-familien

På byggeeventen introducerer fibergipsproducenten nu et nyt produktdesign: repeat er det seneste skud på stammen i fermacells æstetiske akustikløsning fermacell ACOUSTIC.
repeat er det tredje design i serien, og det giver slutbrugeren flere muligheder at vælge mellem, når han skal vælge akustiklofter.

- Med ACOUSTIC-linjen forenes bæredygtighed, funktionalitet og æstetik, og vi glæder os over, at vi kan introducere et tredje design i den serie, siger Peder Hauch, som ser frem til at deltage igen på årets største byggeevent sammen med sin kollega projektrådgiver Jan Warming fra fermacell.
 
Hos fermacell oplever man, at byggebranchen i stadig højere grad har en holdning til de materialer, der produceres og anvendes i byggeriet. Den rette, robuste løsning prioriteres højt, også i en tid som nu, hvor der igen er gang i hjulene i byggebranchen.
- Det handler ikke længere om at producere så hurtigt som muligt; det handler i højere grad om at vælge løsninger, der er robuste og holdbare, og som skaber effektive arbejdsprocesser med så lavt et materialeforbrug som muligt, siger Jan Warming.


Lavere materialeforbrug i en rigtig væg

fermacell fibergips består af 80% gips og 20% papirfibre. De naturlige råstoffer blandes med vand og presses under højt tryk til en homogen masse - uden tilsætning af bindemidler. Det giver stærke plader, der med et enkelt lag giver de samme fordele, som traditionelle 2-lags løsninger. Et enkelt lag er nok i en rigtig væg.
- Med fermacell får man en løsning med lavere materialeforbrug, fordi man kun skal arbejde med et enkelt lag. Derfor står fibergipsplader stærkt i forhold til de bæredygtighedsaspekter, som bygherrer, entreprenører og rådgivere efterspørger og som vi taler om på Building Green, slutter Peder Hauch.


Yderligere information:
Mere om fermacell ACOUSTIC her: www.fermacell.dk/acoustic