Brug for support?

20 års brudgaranti på BYGGERI ’18

20 års brudgaranti på BYGGERI ’18

10-03-2018
En brudgaranti på intet mindre end 20 år introduceres for resten af branchen på Byggeri ’18, der løber af stablen 13.-16. marts i Fredericia. Når fibergipsproducenten fermacell deltager på byggerimessen er det med høje ambitioner på hele branchens vegne.

En rigtig væg holder i 20 år. Den er solid, slagfast og robust – og så er det den mest miljøvenlige løsning på markedet. Fordelene ved at bruge fibergips er der stadig flere, der får øjnene op for, og nu får messegængerne på byggerimessen i Fredericia selv syn for sagen, når fermacell deltager med en stor og opsigtsvækkende stand i næste uge.
 

- Vi oplever stor interesse for løsninger, der holder i mange år, som er robuste, slagfaste og miljøvenlige. Det er alt sammen områder, hvor vi er langt fremme, og det får flere og flere øjnene op for, lyder det fra Niels-Jørgen Pallesen, som er markedsdirektør i fermacell.

 

Garantien giver sikkerhed

Netop fordi fibergipsvægge er så solide og holdbare, har fibergipsproducenten for nyligt introduceret en 20 års brudgaranti. Med garantien får alle byggeriets parter en sikkerhed for, at fibergipsløsninger har den nødvendige styrke til at stå imod de udfordringer, som vægge normalt udsættes for i løbet af bygningens levetid.
 

Det er til fordel for alle parter i byggeriet, såvel slutbrugeren som den udførende. Men særligt bygherren opnår en stor gevinst ved ikke at skulle tænke i ekstraomkostninger, når opgaven er udført med en løsning, der har markedets eneste brudgaranti i ryggen.
 

- Hvis parametre som kvalitet og levetid fortsat skal præge det danske byggeri, er materialerne ikke til at komme uden om. Som leverandør har vi derfor et særligt ansvar for at sætte nye standarder og have et højt ambitionsniveau på branchens vegne, lyder det fra markedsdirektør i fermacell Niels-Jørgen Pallesen, som uddyber:
 

- Vi føler et stort ansvar for at hæve barren for produkternes performance, hvad angår holdbarhed og slagfasthed. Med vores 20 års brudgaranti går vi i front og baner vejen for øget kvalitetssikkerhed i hele branchen. Hvad enten du er privat eller offentlig bygherre, boligejer eller udførende kan du dermed trygt opføre skillevægge, som giver dig alle fordelene ved lette vægge - uden at skulle gå på kompromis med kvalitet og holdbarhed.

 

Ambitioner på hele branchens vegne

Når Byggeri ’18 løber af stablen 13.-16. marts, har man på fermacells stand derfor fuld fokus på kvaliteten i materialevalget og i håndværket og det med ambitioner på hele branchens vegne.
 

- Vægge skal kunne modstå de slag og stød, som de typisk får fra almindeligt levet liv på børneværelset, kontoret og i institutionerne. Kvaliteten af vores produkter er fuldstændig unik på mange parametre, og derfor står vi fuldt ud på mål for vores garanti på 20 år og for at fibergipsløsningerne ikke går i stykker på grund af brud og stød, slutter Niels-Jørgen Pallesen.

×