Brug for support?

Vi styrker salgsteamet med erfaren konsulent

Vi styrker salgsteamet med erfaren konsulent

11-11-2019

Vi har pr. 1/11 styrket vores salgsteam med ansættelsen af en ny konsulent, der skal køre landevejene tynde på Sjælland og øerne. Han hedder Anders Sjöblom og kommer senest fra en stilling hos Gyproc.
Inden da havde han sin daglige gang hos Komproment og sidenhen Bygma. Han har således opbygget både et godt kendskab til byggebranchen samt et stort netværk.

To vigtige ting, han kan tage med sig i sit nye job:
- Min erfaring fra branchen gør det en del nemmere for mig at gå til min nye stilling her hos James Hardie. Jeg skal selvfølgelig lige ind i produktsortimentet, men jeg føler ikke, at jeg skal starte på en frisk. Og det er jo en stor fordel, lyder det fra den nyansatte salgskonsulent.

Et scoop
Der er ingen tvivl om, at ansættelsen af Anders Sjöblom er lidt af et scoop, der styrker kræfterne i vores team:

- Vi er meget glade for at have fået Anders med ombord og ser det som en stor fordel at kunne sende netop ham ud på landevejene. Han har gode kontakter i branchen og kender til både dagligdagen og jargonen derude, lyder det fra vores salgschef Stan Petersen.


For Anders Sjöblom er det især entreprenørkontakten og produktsortimentet, der trækker i det nye job:
- Jeg ser meget frem til at forme kontakten til entreprenørerne og se, om der i visse tilfælde kan ændres lidt på deres vaner. Samtidig glæder jeg mig meget til at skulle arbejde med en ny portefølje af produkter, som både dækker over fermacell- og James Hardie-brandet, afslutter han.

×