hardieplank

Sort HardiePlank® og HardiePanel® forskønner skure i Roskilde

11-11-2019
Der er ingen tvivl om, at et skur aldrig går hen og bliver den mest indbydende eller flotte del af en bolig. Men med de rette materialer kan man give skurene et væsentligt pænere look, som samtidig minimerer vedligeholdet. Det har man valgt at gøre ved fem nye rækkehuse i Roskilde.

Husene går til sammen under navnet Ro’s Have og ligger tæt på det levende Ro’s Torv, der består af specialbutikker, restauranter og caféer. De tilhørende redskabsskure og fællesskuret er blevet opført i vores sorte Hardie-produkter:

- Man har valgt at iklæde skurene 300 kvm sort HardiePlank® og 50 kvm sort Hardiepanel®. Resultatet er blevet rigtig godt. Der er også blevet opført et plankeværk fra huset ud til skuret, som binder det hele sammen på en rigtig fin måde, fortæller vores salgskonsulent på projektet, Per Mosegaard.

Undgå en masse vedligehold
En af fordelene ved Hardie-produkterne er, at de minimerer graden af vedligehold. Det spiller en stor rolle for husejere og boligforeninger, som sparer både tid og penge:
- Vores produkter tåler alle former for vind og vejr. Det skyldes, at vi bruger fibercement, som er et meget vejrbestandigt materiale. Du slipper dermed for at gå og reparere facaden i tide og utide. Til gengæld kan du være helt sikker på, at udtrykket forbliver flot i mange år, forklarer Per Mosegaard videre.

HardiePlank® og HardiePanel® bliver valgt til mange forskellige former for projekter. Det tæller blandt andet private hjem samt store facadepartier på kontorbygninger, skoler, erhvervsbygninger mv. Det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser.
 
×