Powerpanel FAQ

  • Facadeløsning uden ventilation bag plade?

    Spørgsmål:

    Hej Fermacell.

    Jeg har hørt, at man kan lave en uventileret facadepuds løsning med Fermacell's produkter der ikke kræver ventialtionsspalte. Hvordan?

    Vh.

    Jacob Nielsen, Bygmester.

     

    Svar:

    Hej Jacob.

    Med fermacell Powerpanel HD pladen og tilhørende system, kan facadepladen opsættes på ydervægsskelettet direkte ind imod isoleringen. Derved kan vindspærre og afstandslister undlades, og der spares tid, materialer og plads. Desuden virker Powerpanel HD stabilliserende på bygningen, og kan derved erstatte vindkryds i det fleste tilfælde.

    For mere information se venligst brochuren "Fermacell Powerpanel facader - Projektering og montage", som kan downloades her på siden.

    Mvh. Fermacell's tekniske rådgivning

     

  • Kan Powerpanel facader stå ubeskyttet uden puds.

    Ja. Powerpanel facadesystemet er vandtæt, når alle pladesamlinger, inkl. indad- og udadgående hjørner, har fået HD armeringsbånd og HD armeringsklæber, samt alle befæstigelseshuller er blevet duppet med HD armeringsklæber. Facaden kan stå således i op til 6 måneder, indtil det passer med tidsplanen eller vejrliget at påføre pudssystemet.

    -Se også vores brochure "Fermacell Powerpanel facader - Projektering og montage", som kan downloades her på www.fermacell.dk

  • Pladetype ved brændeovne?

    Gips har den egenskab, at den ved en vedvarende varmepåvirkning på over 55 grader C. afgiver det i gipsen bundne H2O (vand). Denne egenskab benyttes i gipsplader til at køle den givne konstruktion, så den kan overholde brandkrav på f.eks 30 eller 60 minutter. Men ved  vedvarende varmepåvirkning på over 55 grader C., vil gipsplader over tid blive porøse.

    Derfor anbefaler skorstensfejere og Fermacell, at der anvendes en fermacell Powerpanel H2O plade bag ved brændeovne o.lign. steder, hvor pladevæggen udsættes for vedvarende varmepåvirkning på over 55 grader C.

    fermacell Powerpanel H2O pladerne er cementbundne, glasfiberforstærkede sandwichplader, med en kerne af leca- og genbrugs glasskumsgranulat.

    Powerpanel pladerne skal stødes tæt mod tilstødenede Powerpanelplader eller retkantede fibergipsplader med fermacell Klæbefuge, se også montagevejledning