Gratis læggeplan
Navigation
Kategorier
Produkter
Projektering & montage
Nyheder
Vigtige links
Overfladebehandling
Brandbeskyttelse
Kontakt
I Aarhus C er en tidligere Aldi-butik blevet omdannet til syv nye lejligheder til korttidsudlejning. Som en del af renoveringen blev der stillet skærpede lydkrav fra både rådgiver og kommune – og derfor blev valget af gulvkonstruktion en central faktor. Løsningen blev fermacell® Therm25™ Gulvarmesystem.
Projektet er udført af JDH-BYG som hovedentreprenør. Gulvopbygningen er baseret på fermacell® Therm25™ Gulvvarmesystem, der integrerer gulvvarme i en lavtbyggende konstruktion. Det er første gang, JDH-BYG har arbejdet med systemet, og ifølge byggeleder Martin var det en positiv oplevelse. – Vi gik ind til det med et åbent sind, for vi havde ikke prøvet Therm25™ Gulvvarmesystem før. Men allerede efter dag ét ringede mine folk fra byggepladsen og sagde: ‘Det her er simpelthen genialt’. Det er sjældent, man får så positiv en tilbagemelding så hurtigt, men her stod det ret hurtigt klart, at vi havde fat i noget godt, fortæller han.
Nemt at lægge og effektivt at arbejde med Udover de praktiske fordele viste Therm25™ sig at være særdeles nemt at håndtere – både i planlægningen og i selve montagen. Pladerne blev monteret direkte oven på det eksisterende betongulv med klinker, og James Hardie (der ejer fermacell®) udarbejdede en skræddersyet læggeplan, der gjorde arbejdet hurtigt og effektivt. – Den nemme montage er et kæmpe plus. Vi fik en læggeplan direkte fra James Hardie ud fra arkitektens tegning, og det gjorde hele processen virkelig effektiv. Et andet væsentligt element var de præfræste vendespor i pladerne, en funktion, vi ellers ofte selv står for, siger Martin.
God sparring hele vejen Samarbejdet med James Hardie blev også fremhævet som en væsentlig faktor for projektets succes: – Det var en tryg proces hele vejen igennem. Vi kunne ringe og få svar med det samme, og vi blev også tilbudt teknisk gennemgang ude på byggepladsen. Det er en stor hjælp, når man arbejder med et nyt produkt, forklarer Martin. Hos James Hardie glæder man sig over, at løsningen har levet op til både de tekniske og praktiske krav: – Therm25™ er udviklet netop med renoveringsprojekter i tankerne, hvor man ofte har begrænset byggehøjde og skærpede krav til akustik. Løsningen viser, at det er muligt at forene komfort, energieffektivitet og fleksibel byggeteknik uden at gå på kompromis, siger Steffen Jensen, Key Account Manager, Gulv, hos James Hardie.