Gratis læggeplan

To nye ansigter i salgsteamet skal øge nærheden til kunderne i hele Danmark

To nye ansigter i salgsteamet skal øge nærheden til kunderne i hele Danmark

19-11-2025
James Hardie styrker nu det danske salgsteam med to nye profiler, der begge tiltrådte den 1. september. Formålet er at sikre endnu større nærhed, hurtigere respons og mere lokal rådgivning til vores kunder i hele landet.

Med ansættelsen af Peter Justesen og Thomas Nørbo er vores team nu fuldt dækkende på tværs af distrikterne, så både trælaster, rådgivere og udførende får én fast kontaktperson i deres område.

- Med Peter og Thomas på holdet er salgsteamet komplet. Det gør det lettere at være tæt på vores kunder, både fysisk og fagligt, siger Christian Nygaard, Sales Manager hos James Hardie.

Peter Justesen: Projektrådgiver og arkitektkonsulent

Peter har hele sit arbejdsliv været en del af byggebranchen. Han er uddannet murer, har drevet egen virksomhed og har de seneste år arbejdet med teknisk salg og rådgivning.

I sin nye rolle hos James Hardie bliver han bindeleddet til arkitekter og rådgivere i Sydjylland og på Fyn. Fokus bliver at sikre, at fermacell™-løsningerne bliver tænkt ind tidligt og korrekt i projekterne.
- Jeg ser frem til at bruge både min praktiske erfaring og tekniske indsigt til at rådgive kunderne og hjælpe projekterne godt på vej, siger Peter Justesen.

Thomas Nørbo: Key Account Manager

Thomas kommer med en baggrund som tømrer og har stor erfaring både fra byggepladsen og fra salgssiden. Den indsigt tager han nu med sig ind i ansvaret for fermacell® gulvsystemer i Nord- og Midtjylland.

Han ser frem til at arbejde tættere med kunderne og øge kendskabet til de forskellige gulvløsninger, som mange endnu ikke udnytter fuldt ud.
- Jeg glæder mig til at vise kunderne, hvad løsningerne kan i praksis, og bruge min erfaring fra byggepladsen i dialogen, fortæller Thomas Nørbo.
 
×

Trinlydsisolering og gulvvarme i ét system

fermacell® Therm25™ er den 100 % tørre løsning til dit gulvprojekt

Få en gratis læggeplan til dit projekt nu eller få rådgivning fra vores tekniske team på forhånd.
MODTAG EN GRATIS LÆGGEPLAN
×