Gratis læggeplan

Undervisningsindsats skal klæde malere på til at arbejde med fibergips

Undervisningsindsats skal klæde malere på til at arbejde med fibergips

20-02-2025
Malere skal i dag kunne navigere i en kompleks verden af materialer og tekniske krav – og det stiller høje krav til både viden og håndværk. Det gælder ikke mindst ved brugen af fermacell® Fibergips, som kræver særlig håndtering for at sikre et pænt og holdbart resultat. Derfor har James Hardie, sat gang i en målrettet undervisningsindsats for malere i hele landet.

Fra praksis til undervisning
Undervisningen fokuserer på korrekt overfladebehandling af fermacell® Fibergips og dækker blandt andet spartelvalg, lagtykkelse og fugtbalance. Viden om, hvordan materialet reagerer på fugt og temperatur, er helt central, da fibergips adskiller sig markant fra fx beton og træ. Forkert behandling kan føre til ujævnheder, revner eller manglende vedhæftning.
– Som tidligere maler ved jeg, hvor vigtigt det er at få konkret og brugbar viden om de produkter, man arbejder med. Det gør en kæmpe forskel i hverdagen og sikrer et bedre resultat for både maleren og kunden, lyder det fra Maria Laygardt, Teknisk Rådgiver og Malerspecialist hos James Hardie, der producerer fermacell® Fibergipsplader.

Landsdækkende samarbejde med malerlaug
Initiativet begyndte som en lokal forespørgsel fra Bornholms Malerlaug – men udviklede sig hurtigt til en landsdækkende indsats. I dag samarbejder James Hardie med malerlaug over hele landet og afholder undervisning, hvor Maria Laygardt og Area Sales Manager Anders Sjöblom på halvanden time gennemgår både teori og praksis med deltagerne.
– Vi oplevede først efterspørgsel fra Bornholms Malerlaug, der havde brug for vejledning i forhold til overfladebehandling. Det blev hurtigt klart, at behovet var landsdækkende, og derfor valgte vi at brede konceptet ud til de øvrige malerlaug, fortæller Anders Sjöblom.

Også fokus på næste generation
James Hardie har desuden indgået samarbejder med tekniske skoler over hele landet. Her undervises malerelever på 4. hovedforløb i de samme principper som de erfarne malere.
– Det er vigtigt at møde eleverne tidligt i deres karriere. Mange har allerede en læreplads, og den viden, de får fra os, kan de tage med ud på byggepladserne. Det skaber bedre resultater og sparer tid for alle parter, afslutter Maria Laygardt.
 
×

Trinlydsisolering og gulvvarme i ét system

fermacell® Therm25™ er den 100 % tørre løsning til dit gulvprojekt

Få en gratis læggeplan til dit projekt nu eller få rådgivning fra vores tekniske team på forhånd.
MODTAG EN GRATIS LÆGGEPLAN
×